Nikolajs forvandling!

Jeg er kommet dybere ind i bogen "mit venskab med Jesus Kristus" og bliver kun mere og mere glædeligt overrasket for hver side jeg får læst. I starten var bogen svær at forholde sig til, da den kom ind på nogle ret alvorlige emner, som man ikke har lige meget lyst til at tale om i sin hverdag. I starten blev bogen fra mit syn opfattet som en smule "latterlig", men det skyldes nok at den var så svær at forholde mig til. Nu da jeg har læst meget mere af romanen, er den faktisk meget svær at slippe igen. Der sker hele tiden noget nyt, og det ene drama afløser det andet.

En ting jeg har funderet meget over, er hovedpersonen, Nikolaj. Han ændrer sig meget markant i gennem bogens handling. I starten er han meget indelukket, og man ville faktisk forvente at han ville ende med at begå selvmord. Han blev mere og mere i sig selv, og ingen kunne forstå ham. Til sidst endte han også med at lukke sin søster ude, selvom hun prøvede at komme tæt på ham. Han begynder så at ændre sig da han får Silje. Jeg synes nu stadigvæk at Nikolaj ligger meget i sig selv, og er en hel del indelukket, og det ser man også den dag han vælger at tæske Silje. Dog har han ændret sig, for han havde rent faktisk skyldfølelse. Det var ikke en følelse han havde i starten af romanen.

Et nyt blikfang var da søsteren mødte Jesus. Jeg tænkte som det første "nå, var det bare det der blev ment med titlen?", og så gav romanen igen mere mening, for den handlede ærligt talt ikke om Jesus. Men da Nikolaj så selv mødte Jesus, blev jeg en smule forvirret. Der ændrer hans personlighed sig også, og han begynder så småt at tro på sig selv igen. I starten tror han ikke på at Jesus eksisterer, heller ikke selvom han nævner Søs, ,men da han rører Nikolaj, og knuden løsner sig, er det som om bogen ændres markant!

Efter det bliver den kun mere spændende. Nikolaj flytter til Tarm, og finder en helt ny side af sig selv. Han har følelser, han kan finde venner, og han er venlig. Jeg tror det var Jesus der gjorde udslaget. Jesus er i virkeligheden ikke den rigtige Jesus, som vi kender ham fra Biblen. Jeg tror Jesus er Nikolaj selv. Selvom han siger Nikolaj imod, så giver han ikke Nikolaj lov til at være glad i Tarm, før han har fuldført hvad han virkelig mener han skal have gjort - opsøge Silje, Brian og København igen, for at give en undskyldning.

Nikolaj rejser til København, og for første gang taler han med Søs efter hendes død.

Jeg tror ikke som sådan at Nikolaj er sindssyg eller misforstået. Jeg tror Nikolaj finder tryghed i Søs, selvom han godt ved hun ikke er der mere for ham. Det er ham selv der finder løsningerne på problemerne, men han har altid været vant til at det var Søs, og derfor falder det ham mere naturligt at opsøge hende og få hjælp. Jeg tror det er godt for Nikolaj at have fået sine venner, og føle at han virkelig er noget værd igen!