fredag den 6. januar 2012

Mit første indtryk

I romanen Mit venskab med Jesus Kristus lægger fortælleren, som også er hovedpersonen ikke skjul på noget, han siger tingene som de er og man er ikke i tvivl om hvad der sker. Jeg lægger særlig mærke til at han siger, "det er første gang, og han gjorde det fordi han var forelsket". Jeg tror først det er første gang han har sex, men senere finder jeg ud af at det er første gang han bliver reddet af hans søster. Efter den voldsomme men humoristiske scene i klasselokalet, finder man ud af han måske ikke har det helt let. Hans forældre er ikke til stede i hans liv, og han har ingen som tager sig af ham udover hans søster. Han har ikke fået en almindelig opdragelse, og har måske ikke en idé om hvad der er rigtig og forkert. Selvom det er et forholdsvis seriøst og tragisk kapitel, bliver det fremført på en sjov og humoristisk måde. Jeg forventer flere groteske scener, hvor han oplever flere ubehagelige situationer. Jeg tror han bliver udviklet som person, og langsomt bliver ældre. Jeg tror ikke han får en let ungdom, men at han ender med at få styr på sit liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar