Efter vi har læst det første kapitel er vi blevet meget overrasket, over den vulgære tone og tragikomiske stemning. Sproget virker som om , at det er en 15 årige der har skrevet det. På grund af det er enkle sætninger og minimalistisk sprog. Men selvom det er en alvorlig historie kan man ikke lade være med at grine fordi den er portrætteret så humoristisk. Man blive fanget af den fordi den er så grotesk. Det kunne være virkelighed, men det er så langt ude, at det er umuligt at gøre. Et godt råd til forfatteren ville være, at blive ved med at holde konteksten der er brugt i første kapitel. Vores forventninger til resten af romanen er, at hovedpersonen for en form for hjælp på en humoristisk måde så han kommer videre på det rette spor.
Knold og Knud
Ingen kommentarer:
Send en kommentar