tirsdag den 24. januar 2012

Hvor kommer Jesus fra?

Nikolai flytter til Tarm, fordi Jesus siger han skal. Men et af de store spørgsmål er, hvorfor han bare gør det uden at gøre modstand? Hvordan kan en person, som han ikke en gang tror på, få ham til at flytte væk fra København? Nikolai har ikke nogen tilknytning til København, han har ingen venner der, derfor er det let for ham at forlade København, derfor vil jeg tro at han gør det, fordi han også gerne vil. Jeg tror, at det er Nikolais underbevidsthed, der taler til ham, og da han ikke rigtig tror på sig selv, vælger hans underbevidsthed at fortælle ham, at det er Jesus, der siger, han skal.

Jesus dukker op hver gang Nikolai har gjort noget dumt, så fortæller Jesus ham, hvordan han nu skal gøre. Men når Nikolai gerne vil have eller tror han kommer, kommer han ikke. Derfor tror jeg, at det er Nikolai selv, der opdigter Jesus, fordi det er hans måde at fortælle sig selv, at nu skal han tilbage på det rette spor.

Men hvorfor lige Jesus? Hvorfor ikke Anders And eller noget? Jeg vil tro, det er fordi, at Nikolai får at vide, at hans søster beder til Gud, om at Nikolai skal blive et bedre menneske. Derfor er det Nikolais egen måde at lade hans søster hjælpe ham, selvom hun er død. Han har nemlig stor skyldfølelse for hendes død, og fortryder at han ikke lod være med at genere hende, eller lod hende hjælpe ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar