Reaktionen på døden

Side 85, sidste linje og side 86, første linje fortæller Nikolaj, at han slet ikke kan huske noget fra det halve år, som er gået siden søs døde. Jeg undrer mig lidt over at han siger, at han ingen begivenhed har at hænge sin hukommelse op på.
Jeg har aldrig prøvet at miste en som stod mig meget nært. Hvis det engang skulle ske, så tror jeg, at jeg villle lave noget, som jeg kunne sætte i forbindelse med den person og så have det som et smukt minde om ham/hende. Nikolaj er jo som person meget indadvendt og har ikke rigtig nogle venner han kan snakke om det med. Det er nok også derfor at han ikke får taget sig sammen til at gøre noget som helst, som kunne give ham et minde om søs.

I kapitlet lige efter, går Nikolaj hen til hans forældres grav. Det var noget han altid gjorde sammen med Søs, når Mor og Far havde Fødselsdag. Da Nikolaj står ved graven husker han tilbage på hvad søs plejde at sige ved graven.
At gå hen til Nikolajs forældres grav, det er hvad Nikolaj gør får at få et minde om søs, eller faktisk om dem alle 3.

Nikolaj, et nyt menneske?

I starten af bogen "Mit venskab med Jesus Kristud", er Nikolaj et menneske der ikke ved hvad kærlighed er. Han er ude i meget ballade, tæsker folk, sammen med bøller og bare ødelægger sit liv. Men i gennem bogen gennemgår han en kæmpe udvikling. Det starter egentlig da han møder Silje, og hun får ham til at komme væk fra alt det dårlige, og tænke nyt og godt. I godt et år er de sammen, men han tæsker hende, fordi det hele bare bliver for meget for ham. Der begynder det at gå ned af bakke for Nikolaj igen, og ikke godt med det, men så begår hans søster også selvmord, og der ryger han helt ned. Han gemmer sig i sin lejlighed og går kun ud fordi han skal have noget luft. Så en dag komme selve Jesus Kristus og besøger ham. Han beslutter at Nikolaj skal flytte til Tarm, og starte forfra. Nikolaj flytter og får nogle gode venner, og det hele ser pludselig bedre ud for Nikolaj. Efter at have været sammen med sine nye venner, er han blevet voksen, hjælpsom, bekymrende, kærlig og hader vold. Han fortryder så meget det han har gjort i "sit forrige liv", og ville ønske han kunne gøre det om. Det synes jeg også siger rigtig meget om hans udvikling.

Hvilken rolle spiller Jesus og hvad laver han her?

Romanen "Mit venskab med Jesus Kristus" er en af de bedste romaner jeg har læst. Jo længere ind i handlingen man kommer, jo mere interessant bliver den, men samtidig dukker der også flere og flere spørgsmål op. Et af de mest interessante spørgsmål er "Hvilken rolle spiller Jesus og hvad laver han her?"

Efter min mening er Jesus en indre del af Nikolaj. En indre Nikolaj som Nikolaj selv har skabt. På det tidspunkt af handlingen, altså lige før Jesus dukker op, har Nikolaj mistet både Søs, Silje og kontakten til Brian og Allan. Det vil sige, at han er ensom og har faktisk brug for en, der kan hjælpe ham videre i livet. Det er her, hvor Jesus kommer ind i handlingen. Han vil hjælpe Nikolaj, så han kan blive til et bedre menneske. Men inderst inde ved Nikolaj godt, hvad der er godt og hvad der er dårligt, og hvordan han kan blive til et bedre menneske, men han tror ikke rigtig på sig selv og får det derfor sagt igennem ”Jesus”. Derfor vil jeg sige, at det er Nikolaj selv, der skaber Jesus.

Som det sidste vil takke Lars Husum for at have skrevet denne roman. I starten tænkte jeg, at den bare skal læses og overstås, men jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere blev jeg tiltrukket af den. I går aftes (mandag aften) fandt jeg bogen frem og begyndte at læse i den. Jeg var kun nået til side 134. Jeg læste og læste i den og kunne simpelthen ikke lægge den fra mig. Da jeg læste side 318, skulle jeg lige til at bladre videre men opdagede, at bogen var færdig.

personkrakteristik af del 1.

Igennem bogen er vi blevet præsenteret for en del personer, som har haft stor betydning for hvordan Nikolajs liv udspiller sig i øjeblikket. I dette blog indlæg vil jeg prøve at kommentere personernes påvirkning på Nikolaj og måske sammenligne dem med religiøse personer eller begivenheder. Først vil jeg starte ud med ''Søs'' som igennem bogen er der for Nikolaj selvom han gør de dummeste ting, jeg vil sågar gå så vidt at sige at hun ofrer sit liv for ham. Det bygger jeg på det grundlag af at hun i starten ikke ville på efterskole derefter droppede hun sin kæreste Tue og det ender op med at hun begår selvmord. Selvmordret betegner jeg som en afskrækkelse til Nikolaj om at lege med døden ikke er vejen frem og da hun 3 gange før har redet ham fra at svæve mellem liv og død, jeg mener det er for at vise ham hvordan hun følte det og han han ikke skal den samme skæbnesvanger gang. Jeg vil nok sammenligne ''søs'' med en Martyr da hun har en form for kommunikation, dog ikke med Gud men med Jesus. Hun går ikke i døden for sin tro men for håbet om en bedre fremtid for sin lillebror. Morfaren får også betydning for Nikolaj da han ikke har så meget familie tilbage. Morfarens tilbud om at han kunne bo hos dem fristede ham gevaldigt da han kunne se muligheden om at blive et stærkt ungt individ. Men denne fristelse slår ikke hans tætte bånd med ''søs''. I denne situation vil jeg sammenligne Nikolaj med Jesus og Morfaren med djævlen da Jesus i 40 dage blev fristede men dog stod imod. Da jeg nu er i gang med fristelser ville Ditte være et andet eksempel selvom vi ikke for stifter ret meget bekendtskab med hende, spiller hun alligevel en stor rollen i Nikolaj udvikling da det er hans jomfruelighed hun har ham frataget. Han beskriver at han skulle gøre noget for at fuldføre deres sex da hun var meget fuld. Jeg ville sammenligne dette med Edens have hvor ''kendskabet om det ukendte'' er en fristelse. Jeppe er starten på Nikolajs liv som kriminel. Jeppe er grunden til at Satan stifter bekendtskab med Nikolaj. Satan og morfaren sammenligner jeg enes. Silje for stor betydning for Nikolajs liv da han for første gang for sig en kæreste. Dette er dog heller ikke nok for Nikolaj da han beskriver at knuden i hans mave stadig plagede ham. Silje synger Grith Okholms sange hvilket undrede mig meget ind til jeg tænkte på at Nikolajs knude vokser måske kun fordi hun minde meget om hans mor.

Hvorfor tarm?

Hvorfor siger jesus til nikolaj, at han skal flytte til tarm? mit gæt ville være at han skal væk fra storbyen, langt væk fra København og de dårlige venner han hænger ud sammen med. Men jeg tror også det er fordi han skal lære sig selv bedre at kende og ikke mindst sin familie. Jeg tror det er fordi han skal lære sin mormor bedre at kende, fordi hun altid har ville hjælpe både nikolaj og hans mor hun har bare aldrig kunne gøre det pga. morfaren. jeg tror også at jesus mener at han skal få sig nogle rigtige venner som er helt nede på jorden! de skal hjælpe nikolaj med at finde meningen med livet, og hvorfor man ikke bare skal spilde sin tid foran tv'et! han skal se hvor meget venner kan forandre ens liv, så han får det bedre (det løsner knuden i hans mave). Han skal også lærer at respektere andre folk.. og elske andre og så vil de elske og respektere ham!

Nikolaj - Jacob Wahl

I romanen ``Mit venskab med Jesus Kristus´´ lagde jeg mærke Nikolajs forandring gennem bogen. i starten af bogen er han den sære dreng i klassen som bliver mobbet. Han begynder at ændre sig fordi han begynder at drikke som også gør ham voldelig og flere gange igennem bogen er han væk uden at fortælle noget til hans søster fordi han er ligeglad med andre. Forholdet mellem Søs og Nikolaj minder om deres forældres forhold hvor moren også forlod faren i nogle dage ad gangen, hvor faren tilgav moren ligesom søs tilgiver Nikolaj.

Hvor kommer Jesus fra?

Nikolai flytter til Tarm, fordi Jesus siger han skal. Men et af de store spørgsmål er, hvorfor han bare gør det uden at gøre modstand? Hvordan kan en person, som han ikke en gang tror på, få ham til at flytte væk fra København? Nikolai har ikke nogen tilknytning til København, han har ingen venner der, derfor er det let for ham at forlade København, derfor vil jeg tro at han gør det, fordi han også gerne vil. Jeg tror, at det er Nikolais underbevidsthed, der taler til ham, og da han ikke rigtig tror på sig selv, vælger hans underbevidsthed at fortælle ham, at det er Jesus, der siger, han skal.

Jesus dukker op hver gang Nikolai har gjort noget dumt, så fortæller Jesus ham, hvordan han nu skal gøre. Men når Nikolai gerne vil have eller tror han kommer, kommer han ikke. Derfor tror jeg, at det er Nikolai selv, der opdigter Jesus, fordi det er hans måde at fortælle sig selv, at nu skal han tilbage på det rette spor.

Men hvorfor lige Jesus? Hvorfor ikke Anders And eller noget? Jeg vil tro, det er fordi, at Nikolai får at vide, at hans søster beder til Gud, om at Nikolai skal blive et bedre menneske. Derfor er det Nikolais egen måde at lade hans søster hjælpe ham, selvom hun er død. Han har nemlig stor skyldfølelse for hendes død, og fortryder at han ikke lod være med at genere hende, eller lod hende hjælpe ham.

Silje og Nikolais sidste møde.

HVIS IKKE MAN HAR LÆST BOGEN FÆRDIG SKAL MAN IKKE LÆSE DETTE!

Jeg har det sidste stykke tid gået og tænkt over hvorfor Silje og Nikolai har sex i tour bussen efter Marianne er taget på sygehuset, og jeg er kommet frem til følgene: Silje vil have hævn. Når hun ikke kan få hævn ved at tæve eller han ikke længere bliver såret af hvad hun siger hun nødt til at finde på noget andet. Hun ved at Nikolai for alt i verden ikke vil begå samme fejl at slå hende igen, så rent fysiks kan han ikke slippe væk. Hun ved også at hendes berøringer føre ham tilbage i tiden, til da han havde det dårligt med sig selv og livet. Derfor tvinger hun ham til at have sex med hende før han må gå. På den måde presser hun ham psykisk tilbage i tiden til dengang hvor han ikke kunne føle lykke. Når han så sidder tilbage giver hun ham den kolde skulder og sender ham hjem.

Alt i alt voldtager hun ham for at få hævn.

Enden er nær?

Resultatet af et læse-maraton: 

Med kun 30 sider tilbage af bogen, kan slutningen skues i horisonten. Nikolaj nærmer sig, i langsomt men konstant tempo, alle målene på hans uskrevne liste. Den voksne Nikolaj er meget fjern fra den "lille perverse dreng" vi oprindeligt mødte og har fået tilføjet en solidt arsenal af menneskelige egenskaber i løbet af sin udvikling, selvom hans helbredelse først startede ca. 90 sider inde i historien.

Som Nikolaj siger til Brian, efter at have drukket de første 5 skud whisky og blivet beskyldt for ikke at have nogen samvittighedsnag:
" Jeg har altid haft en samvittighed der plager mig. Nu gør jeg bare noget ved det.."


Jeg har fra et tidligt tidspunkt, haft den nagende tanke at Nikolaj ikke kunne blive rask med sin søsters hjælp... Det var hende der gjorde ham syg! Ingen af de to kunne leve når han var syg, så spørgsmålet gik derfor på om Nikolaj ville pine sig selv gennem livet i hele 318 sider og gå til grunde som et vrag eller om Søs ville komme Nikolaj i forkøbet?

Voksne Nikolaj har nu venner og modtager ikke kun input fra omverdenen, men har også givet rigeligt tilbage. Han er faktisk blevet et bedre menneske?!

Det er en sørgelig, men (desværre) også en sukkersød "de lever lykkeligt til deres dages ende" historie... Med det mener jeg at der gennem historien er blevet rigt budt på overraskelser og plot twists, men at de altid fører den samme vej, nemlig den lykkelige... Der er altid et glimt i øjet eller en underforstået hentydning af at: "det ser skidt ud, men det lykkes! Jeg vil bare ikke afsløre hvornår...". Derfor sætter jeg, som læser, mig til rette og venter på profetien bliver opfyldt.. Desværre lidt anti-klimatisk.

Måske er det forbi Nikolaj har Jesus til at kigge sig over skulderen? Hver gang det brænder på, lykkes det alligvel for Nikolaj, selvom han kommer op at slås, selvom omstændigheder får hans venner til at skulle vælge side OG IKKE MINDST selvom hans sygdom gang på gang døjer ham stor smerte.


Med 30 sider tilbage, forventer jeg en livsbekræftende og lykkelig slutning! Det lægger det mest op til.
Eller i det mindste en hyggelig og god-mavefornemmelse af "det lykkedes ham at få et normalt liv"-slutning?

MEN! Den grufulde slutning, med det sære plot twist og Nikolaj der gør selvmord, er bare for langt ude nu....

Kunne være jeg skulle læse færdig og få nogle svar.

Nikolajs forvandling!

Jeg er kommet dybere ind i bogen "mit venskab med Jesus Kristus" og bliver kun mere og mere glædeligt overrasket for hver side jeg får læst. I starten var bogen svær at forholde sig til, da den kom ind på nogle ret alvorlige emner, som man ikke har lige meget lyst til at tale om i sin hverdag. I starten blev bogen fra mit syn opfattet som en smule "latterlig", men det skyldes nok at den var så svær at forholde mig til. Nu da jeg har læst meget mere af romanen, er den faktisk meget svær at slippe igen. Der sker hele tiden noget nyt, og det ene drama afløser det andet.

En ting jeg har funderet meget over, er hovedpersonen, Nikolaj. Han ændrer sig meget markant i gennem bogens handling. I starten er han meget indelukket, og man ville faktisk forvente at han ville ende med at begå selvmord. Han blev mere og mere i sig selv, og ingen kunne forstå ham. Til sidst endte han også med at lukke sin søster ude, selvom hun prøvede at komme tæt på ham. Han begynder så at ændre sig da han får Silje. Jeg synes nu stadigvæk at Nikolaj ligger meget i sig selv, og er en hel del indelukket, og det ser man også den dag han vælger at tæske Silje. Dog har han ændret sig, for han havde rent faktisk skyldfølelse. Det var ikke en følelse han havde i starten af romanen.

Et nyt blikfang var da søsteren mødte Jesus. Jeg tænkte som det første "nå, var det bare det der blev ment med titlen?", og så gav romanen igen mere mening, for den handlede ærligt talt ikke om Jesus. Men da Nikolaj så selv mødte Jesus, blev jeg en smule forvirret. Der ændrer hans personlighed sig også, og han begynder så småt at tro på sig selv igen. I starten tror han ikke på at Jesus eksisterer, heller ikke selvom han nævner Søs, ,men da han rører Nikolaj, og knuden løsner sig, er det som om bogen ændres markant!

Efter det bliver den kun mere spændende. Nikolaj flytter til Tarm, og finder en helt ny side af sig selv. Han har følelser, han kan finde venner, og han er venlig. Jeg tror det var Jesus der gjorde udslaget. Jesus er i virkeligheden ikke den rigtige Jesus, som vi kender ham fra Biblen. Jeg tror Jesus er Nikolaj selv. Selvom han siger Nikolaj imod, så giver han ikke Nikolaj lov til at være glad i Tarm, før han har fuldført hvad han virkelig mener han skal have gjort - opsøge Silje, Brian og København igen, for at give en undskyldning.

Nikolaj rejser til København, og for første gang taler han med Søs efter hendes død.

Jeg tror ikke som sådan at Nikolaj er sindssyg eller misforstået. Jeg tror Nikolaj finder tryghed i Søs, selvom han godt ved hun ikke er der mere for ham. Det er ham selv der finder løsningerne på problemerne, men han har altid været vant til at det var Søs, og derfor falder det ham mere naturligt at opsøge hende og få hjælp. Jeg tror det er godt for Nikolaj at have fået sine venner, og føle at han virkelig er noget værd igen!

Jesus kristus

I bogen "mit venskab med Jesus Kristus" spiller Jesus karakteren en væsentlig rolle. Ikke fordi han tit er med i bogen, men fordi man hele tiden kommer til at tænke på ham. til at starte med tænkte jeg "hvorfor hedder bogen mit venskab jesus kristus" når man så møder ham tænkte jeg "så jesus er bare en del nikolai's hjerne", men bagefter begyndte jeg så småt at nå frem til at jesus nok ikke bare er en del af nikolais hjerne eftersom at han ved alt muligt som nikolai ikke ved. Og så senere møder Jeppe jo faktisk jesus og bekræfter at det ikke bare er nikolai's fantasi. og når jeg så blev færdig kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvad Lars Husum mente Jesus var og det er en af de ting som jeg ikke helt kan finde ud af. Er Jesus bare noget som den relativt skøre Nikolai har fundet på og som den relativt skøre Jeppe så også er begyndt at tro på? Er Jesus en tilfældig tosse? Er Jesus den rigtige Jesus og guds søn?

I det øjeblik man finder ud af at der befinder sig en anden i Nikolajs lejlighed, læser man lidt hurtigere, man vil gerne vide hvad der sker, hvem det er og hvad der kommer til at ske. Denne "færdighed" mestrer Lars Husum, og den gør bogen spændende og god. Jeg havde regnet med at læse bogen over en måned, men da jeg havde læst de første 100 sider, blev 100 lige pludselig til 150 og 150 til 200 og 200 til slut. Sådan brugte jeg så min sidste lørdag. Jeg er nu gået igang med bogen for anden gang, noget jeg ellers aldrig gør med bøger, men jeg havde lyst til at nærlæse den lidt mere, og måske lægge mærke til noget jeg ikke lagde mærke til første gang, mit venskab med jesus kristus er den første bog jeg nogensinde har læst to gange, på trods af de utallige bøger jeg har læst. Tak Lars, for at have skrevet den her bog.

Magnus.

Hvem er Jesus Kristus?

Efter at have læst bogen "Mit venskab med Jesus Kristus", bliver jeg meget imponeret over handlingen og samtidig, vælter mange spørgsmål ind, som f.eks. "Hvem er Jesus Kristus?". Der er blandt andet forskellige genretræk i bogen, så som avisartikel og anmeldelse. De gør bogen mere anderledes i forhold til andre bøger, som jeg har læst. Desuden drukner man ikke i de lange beskrivelser på grund af de forskellige genrer i bogen. Man får et hurtigt overblik over f.eks. morens liv, som sangerinde.

"Hvem er Jesus Kristus?", er nok det første spørgsmål, man måske stiller sig selv, efter man har læst bogen.
Kan Jesus Kristus læses som den konkrete figur, eller er han bare en indre person af Nikolaj?

Efter min mening, tror jeg, at bogen kan læses på 2 forkellige måder. Den kan både læses på en religiøs måde og ikke-religiøs måde.

Hvis man læser den på en religiøs måde, kan Jesus Kristus læses som den "rigtige" person, for Jesus er der, når man har brug for hjælp og når man føler sig fortabt. Det kan man også læse i bogen, nemlig at Jesus Kristus viser sig frem, når Nikolaj har brug for hjælp og når han ikke kan tage svære beslutninger selv, viser Jesus Kristus ham vejen, støtter og hjælper ham.
Men hvis man læser bogen som ikke-religiøs måde, vil man bare tro, at Jesus Kristus er en fantasi-person, som Nikolaj har i sit hoved. En af grundene kan være, at Nikolaj har brug for en, som kan hjælpe ham, efter at Søs er blevet gift med Brian. Han føler sig ensom og forladt. Derfor har han brug for en, at snakke med og én, som kan fortælle ham, hvad der er rigtigt og forkert at gøre.

Så efter min mening er bogen rigtig god, da man kan læse den på 2 forskellige synsvinkler, efter ens egen smag.

Jesus

Man opdager i denne historie at Nikolaj får et tæt forhold til Jesus, men man får ingen fornemmelse af, om han faktisk er den Jesus, der bliver omtalt i biblen.

Jeg mener ikke at det nødvendigvis er den Bibelske Jesus der bliver talt om, da Jesus aldrig direkte referer til Gud, og beder Nikolaj om at tro på ham, men det er heller ikke bare en spaltning af Nikolajs personlighed, da Jeppe konkret møder Jesus.

Jeg tror man skal se ham som en ting midt imellem. Et billede forfatteren stiller op for at få os til at se kristendommen, sådan som religion burde være, altså uden alle præsterne og den ordrette læsning, men i stedet fokus på de værdier der ligger bag. Som man kan sige er de værdier Nikolaj tager til sig.

Jesus - rigtig eller imaginær? Mathias Retoft

Nu har jeg læst både første og anden del af bogen, og mand har mødt Jesus to gange.
Jeg tror at Nikolaj lider af en form for skizofreni. Jeg tror at Jesus ikke er en rigtig person. Hvordan skulle han komme ind i hans lejlighed og huset i Tarm? Hvorfor skulle han rejse helt fra København til Tarm bare for at følge Nikolaj som Nikolaj selv tror det? Jeg tror At Nikolaj er blevet sindssyg efter alt det han har oplevet.

På side 85 står der: "Der bliver stille, nedrivningen er overstået, knuden fylder alt, og jeg er ikke længere mig. Jeg er knuden." Det tror jeg er et tegn på han er blevet sindssyg. Til sidst bliver han så sindssyg at han ser syner, og forestiller sig ting. Men de syner han har, hjælper ham jo imod det gode. De får ham til at ønske at blive et bedre menneske. Og det er jo også "Jesus" som styrer knuden i hans mave, som giver ham dårlig samvittighed. Så måske er der alligevel noget guddommeligt over ham?

Da Jeppe kommer for at besøge ham, siger han at Nikolaj har sendt artiklen til ham, selvom Nikolaj tror det er Jesus. Men det er måske fordi Nikolaj er Skizofren.
Nikolaj siger også flere gange han ikke er troende. Han tror på Jesu ord, men ikke på det andet. Han gør hvad Jesus siger, fordi han er bange for ham. Men det kan godt være en stemme i hans hoved. Ligesom da han tæskede Silje. Der var en stemme i hans hoved der sagde han skulle stoppe, men hans krop adlød ikke. Det er en af mine grunde til at tro Nikolaj bare er sindssyg.


Jeg har også tænkt over Marianne. Hun lå uden for vinduet og hørte hele Nikolajs historie. Hun har sikkert været Jehovas vidne siden hun var lille, men hun virker ikke til at forholde sig til at Nikolaj har set Jesus. Jeg ved ikke hvorfor, men det synes jeg bare er lidt underligt. Måske fordi hun bare gerne vil tage afstand til Mathias og Jehovas vidner.

Åh Jesus!

Jeg er nu nået til side 164, hvilket er en ganske god side at være nået til, men der er lige én ting jeg undrer mig over: er Jesus en reel person i bogen, eller er han en del af Nikolaj? Har Nikolaj udviklet en eller anden form for ekstrem skizofreni, gennem alle sine op- og nedture? Mest nedture.

Er Jesus, på en eller anden måde Nikolajs gode samvittighed, som prøver på at komme i kontakt med ham? Det er i hvert fald et spørgsmål som jeg håber, at jeg får svar svar på længere fremme i bogen.

Jeg kunne dog godt forestille mig, at man aldrig helt finder ud af det. Det syntes kunstnere altid er så sjovt. Men det må tiden vise.

Tro, håb og kærlighed

Nikolaj har været fortabt, og vil udrette noget i sit liv. Efter søs døde var han helt alene, havde ingen venner han levede faktisk ikke. Men så kom Jesus, og hvem er Jesus egentlig? Nikolaj tror ikke det er den virkelige Jesus, men sin egen Jesus. Jeg mener at Nikolaj viser tegn på psykiske problemer og det er nok kommet så vidt, at han nærmest har dannet en spaltning af sig selv fordi der ikke var plads til mere ondt i ham. I Nikolajs tilfælde er det en rigtig god ting, da han ikke kan komme længere ud, men samtidig er det også farligt at have 2 personligheder og hvordan kommer Nikolaj til at klare det hvis Jesus nu er en del af ham.

Nikolaj gennemgår en emotionel men også fysisk udvikling, da han kommer til Tarm og danner gruppen NATO. gruppemedlemmerne i NATO er:

Cykel
Knæk
Karen
Jeppe
Marianne
Anita

Nikolaj møder dem alle forskellige steder og beslutter sig til sidst for at lave gruppen. Nikolaj er kraftigt indstillet på at blive god igen, og er åbenhjertig over for dem han møder. Medlemmerne i gruppen er meget forskellige  Karen er sød, mild og nysgerrig. Hun har gode kontakter i byen og interesserer sig meget for Nikolaj. Hun er meget ivrig efter at hjælpe ham efter at have hørt hans livshistorie. Cykel og Knæk er byens lokale drenge. De har ikke oplevet så meget men finder Nikolajs tilstedeværelse spændende og synes han er en god dreng. Jeppe kommer ud af det blå, ligesom Jesus havde sagt det. Han er Nikolaj´s ældste ven og Nikolaj føler, at han skylder ham meget. Anita har det lidt dårlige ry i byen, men Nikolaj ser potentiale i hende, som en god ven og måske kunne hun også udvikle sig i NATO. Til sidst er der Marianne som faktisk lytter ved døren, ved det første møde. Hun er fra Jehovas vidner og har været igennem meget, hun føler i sit hjerte at hun skal være med, da hun tror at Nikolaj måske kan vise noget helt specielt nemlig at man kan stole på ham.


Tilsammen skaber de noget helt unikt, og fællesskabet skaber tro, håb og kærlighed.

Undrings spørgsmål

Noget som for første gang stod uklart for mig i romanen, var da Jesus Kristus blev præsenteret. Dette kom dog ikke som et chok at han var med, da titlen på bogen er Mit venskab med Jesus Kristus. Det som kom bag på mig, var bare at han tilstedekommer som virkelighed, ægte kød og blod.

Han var en besynderlig karakter, som jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til. Disse spørgsmål poppede frem i mit hoved:

"Er han der rigtigt?"

"Hvad er han formål med dette karakter valg?"

"Hvordan kan han hjælpe Nikolaj?"

Når jeg tænker nærmere over det, har jeg tilbøjelighed til at sige han er en karakter, som er taget ud af Nikolajs fantasi.

Men når der så står at dagen efter at askebægeret ligger i skraldespanden, så begynder jeg seriøst at tvivle på min første tanke omkring Jesus.

Mit undringsspørgsmål er derfor, Hvad er Jesus?, og er han der rigtigt?

Er det bare en drøm?

I romanen "Mit venskab til Jesus Kristus" til og med side 125.

Nikolaj er lige flyttet til Tarm, og har fået en masse nye venner og bekendte. Grunden til denne overraskende beslutning om at forlade det gamle, og starte på en frisk, blev taget midt om natten, da Nikolaj mødte Jesus. Hvem mon denne Jesus er? Jeg tror ikke selv på, at han rent faktisk har mødt Jesus Kristus, men at han i sit hoved har digtet alt dette. Jeg har gjort mig de tanker at han om natten er vågnet, eller at han i hvert fald selv har troet det. Han gik i søvne med askebægeret i hånden og har snakket med sig selv i stuen. Jeg tror kun han har drømt om mødet med Jesus. Alle disse dødsfald har påvirket ham til at kunne forestille sig de underligste ting, som var de virkelige. Da han kommer til Tarm, finder folk hurtig ud af hvem han er. Der bliver skrevet en artikel om Nikolaj's barske liv og mange af menneskerne i Tarm får medlidenhed med ham. Jeg tror Tarm er byen han skal til, fordi han stadig har familie der. Jeg tror også det er fordi han skal væk fra København til noget mere roligt, og så er Tarm et godt sted, da det er hjembyen for hans forældre. Jeg tror måske jeg vil finde flere svar på hvorfor lige Tarm af alle steder, længere henne i romanen, men indtil videre tror jeg det er for at han kan finde sig selv igen.

Jeppe - Personkarakteristik

Karakteren Jeppe indtil side 81.

Jeppe er en lille og tynd dreng. Han er indblandet i ungdomskriminalitet og slås meget. Hans storebror er "Satan" som er kendt i kriminelle kredse som en farlig person som man ikke ønsker at komme på tværs. Jeppe er vant til at stå i skyggen af sin bror og bryder sig derfor ikke rigtigt om ham. Han er bange for ham. Derfor nyder Jeppe at leve livet på sin egen måde med små slagsmål dagligt for at peppe tilværelsen lidt op.
Det er under en sådan konfrontation af lignende slagsbrødre at Jeppe og Nikolaj møder hinanden for første gang. Jeppe slås med 3 store drenge og Nikolaj vælger at træde ind for at hjælpe Jeppe. Det viser sig at Jeppe ikke er så hjælpeløs som han så ud og sammen får de hurtigt klaret 2 af de store drenge og den sidste løber væk.
Sammen opsøger de den 3. dreng og giver ham en lille lærestreg.
Nikolaj har nu fået sin første ven. En ny interesse for slagsmål og det vilde liv og bliver et hårdere og stærkere menneske som følge.
Senere fører venskabet til Jeppe til at Nikolaj møder Satan, der trækker Nikolaj dybere ind i kriminalitet.

Satan i København

Anders også kaldet Satan er Jeppes storebror.

Satan er en mand der har det bedst når han styrer, han voldelig og er tit i slagsmål med folk han ikke kender. 

Han er ligeglad med andres følelser og er meget selvoptaget. Han virker meget hård og uretfærdig.

Han hader folk der er anderledes end ham. Satans forhold til Jeppe er meget voldelig. Det virker som om der er en længere historie bag dem.

Satan vil gerne have magt og han gør sin lille bror bange.

Han slog engang sin kæreste så hun blev nødt til at flygte. Nu bruger Satan hendes lejlighed til fester & ødelægger den stort set. Han virker følelsesløs og ser på kvinder som objekter...

Han har ingen respekt for noget/nogen og det eneste han tænker på er alkohol, sex og vold.

Satan er meget muskuløs og udstråler en stor selvsikkerhed.

Af Arem & Sidsel!

Brian - Person karatestik

Brian:

Brian er en mand på 37 år der er kæreste med Søs og far til deres fælles barn Allan.

Han er en grim, tyk, ligner en nisse, stor mand som ifølge Nikolai . Han er en god kæreste og en god far som gør det rigtige. Han tænker meget på Søs´ ve og vel og prøver at få hende til at droppe kontakten til Nikolai for hendes egen skyld. Han gør hvad han kan for at give Nikolai så mange chancer som over hovedet muligt, men han har også sine grænser. Han er i grunden et godt menneske for selv da Nikolai har tæsket Silje til ukendelighed lader han ikke sit raseri gå ham til hovedet og det får Nicolai til at hade ham som pesten.

Brian er Søs´ fri sted for Nikolai terroriserende adfærd og gør hvad han kan for at gøre hende lykkelig.

Personkarakteristik af søs.

Søs er en optimist ung pige som tror på der er noget godt i alle. Hun beskytter Nikolaj til det aller sidste selvom det betyder at hun opgiver sit eget liv. Ingen skal tage Nikolaj fra søs, ikke engang familien (Mormoren og morfaren) så hun løser konflikten ved at tage skæbnen i egne hænder ved at sende rockerne efter dem. Søs mener at hun skal gengive hendes kærlighed som f.eks. at være sammen med en af rockerne. Hun er personen der holder Nikolaj fast i hans barnestadie, hvilket gør at Nikolaj er afhængig af hendes omsorg og det gør ham syg. Søs er bange for at miste sit gamle forhold til Nikolaj, men hun vil ikke rigtig være ærlig om det over for Brian. Hun begynder at bede til Jesus da hun mangler nogen der bare kan lytte til hvad hun har på hjertet. Hun vil Nikolaj det bedste, reder ham 3 gange fra at begå selvmord.

Nikolaj

Nikolaj er:

Rig (men forholder sig ikke til økonomi, det gør søs for ham)

Han kræver meget opmærksomhed fra søs, han kan ikke dele hende med nogen.

I starten er han svag, og søs er nødt til at tage hans kampe, men efter mødet med Jeppe, åbner hans brutale og voldelige side.

Han mangler indhold i sit liv, sidder for det meste bare der hjemme og ser tv.

Til tider er han barnlig, han kan ikke tage vare på sig selv, og han bruger søs som en mor. (søs er altid blevet pålagt ansvaret for at passe på Nikolaj. Hun kalder ham også for lille skat).

Han slår Silje.

Går med de forkerte typer (eks. satan).

Kortvarrigt ændrer han sig til en god person da han er sammen med Silje, men da søs rejser overtager smerten fra hans knude.

Sådan kan du skrive en faglig kommentar til et blogindlæg

Her kommer et par småregler til hvad du kan gøre, og hvad du ikke bør gøre i en kommentar:

-          Kommentarer må gerne være personlige, men ikke private. Drop altså det alt for indforståede sprog, private hilsner osv. Du må gerne komme med din personlige mening om blog-indlægget, men det skal selvfølgelig være fagligt funderet og vise respekt for bloggeren. Det betyder at du kan underbygge bloggerens argumenter eller modbevise dem med udgangspunkt i teksten.

-          Hav en pointe med din kommentar, så du ikke bare skriver ’enig’ eller ’uenig’, men faktisk argumenterer for dit synspunkt i forhold til blogindlægget.

-          Du må gerne stille uddybende spørgsmål til bloggeren, f.eks. hvordan han/hun så ser aspekter af romanen i sammenhæng med temaet for blogindlægget.

-          Tjek stavningen. Læs din kommentar grundigt igennem for evt. trykfejl eller stavefejl inden du trykker ’udgiv’.

Skylden er den værste straf

Det er tydeligt at Nikolaj har taget skade. Både Ham og hans søster er stærkt påvirkede af at deres forældres død, og at der ikke er andre til at tage sig af dem, men det er tydeligt at det er gået værst ud over Nikolaj. Han kan ikke glædes over andres glæde. Han kan ikke holde ud at Sanne (Søs) har det godt og at der kommer andre ind i deres liv. Det meste af hans barndom har de kun været de to og har haft nok i det, de har ikke ønsket at andre skulle blande sig i deres liv. Sanne får på et tidspunkt en kæreste, men hun smider ham ud fordi han taler ondt om Nikolaj. Senere har Nikolaj behov for at Sanne har ondt af ham og er bekymret om ham. Han kommer ind i et rigtig dårligt miljø og er ofte i slåskamp, hvor han påfører sin krop en masse skader, alt sammen for at Sanne skal bekymre sig for ham.

Den store forskel på Sanne og Nikolaj er, at Sanne bliver ”normal” igen. Hun får en kæreste og de flytter sammen og får et barn. Hun kommer over at hendes forældre er døde og får sig et almindeligt liv. At dette kan Nikolaj ikke håndterer, han vil nemlig ikke dele Sanne med nogen. Dette kommer også til udtryk da han selv får en kæreste. Han holder meget af både Sanne og Silje, hans kæreste, men de må ikke møde hinanden han vil have dem begge for sig selv. Han er lige ved at lærer og leve med at Sanne og Silje er sammen og ham og Silje er sammen hjemme hos Sanne og Brian. Da Sanne, Brian og Allan så tager til Tailand, bliver det for meget for ham. Han kan ikke holde det ud mere og en dag begynder han at tæve Silje. Han sidder overskrævs på hende og lader slagende regne ned over hende. Inde i hans krop er der en stemme der siger STOP STOP lad hende være, men han stopper ikke han bliver bare ved. Et eller andet sted inde i sig selv ved han godt at det er forkert, men han formår ikke at høre efter dette instinkt, som alle andre ”almindelige” mennesker ville have gjort.

Til sidst er han lige glad med det hele. Han går og venter på at Brian skal komme og slå ham ihjel, som han har sagt han ville. Han står der og venter på at Brian slår, men det gør han ikke. Nikolaj skal beholde sin skyld og det gør han bedst hvis han ikke bliver straffet for det han har gjort mod Silje.

Jakob Rasmussen 

Fra sær til voldelig

Efter at have læst første del af Mit venskab med Jesus Kristus bliver jeg forundret over alle de personlighedsskift Nikolaj er igennem. Han starter med at være den sære dreng i klassen som alle elsker at moppe, men han lader sig ikke gå på af det, for han ved at hans søster passer på ham. Han ved at hans søster elsker ham og derfor vælger han at sætte deres kærlighed på spil. Hans personlighed ændres og han begynder at blive ligeglad med alt og alle. Han bliver voldelig og drikker. Flere gange bliver han væk uden at fortælle noget til søs. Søs bliver selvfølgelig urolig, men tilgiver ham altid når han kommer hjem igen. Nikolaj og søs´s forhold minder meget om deres forældres forhold, hvor moren nogle gange forlod faren for et par dage, men når hun kom hjem igen, tilgav han hende.

Når jeg læser om den måde Nikolaj behandler sin søster på, kan jeg godt forstå at hun til sidst siger fra og beslutter sig for at hun ikke vil lade ham udsætte hende for hans opførelse mere. Hun bliver en selvstændig kvinde og det beundre jeg hende for. Jeg beundrer hende for den måde hun kan forlade den hun elsker mest, for at blive sig selv igen. Men hun tager Nikolaj til sig igen, og når man ser tilbage på det, skulle hun nok ikke have gjort det. For hendes moderlige omsorg til ham drager hende i døden. Hun kan ikke klare den måde han opfører sig på, så hun vælger at begå selvmord.

Jeg synes at da søs dør, dør noget af bogen også. Hun var Nikolajs sidste håb, hun var den der ville hjælpe ham og hende der ville have at han havde det godt. Men i slutningen af bogen kommer Jesus og siger at han vil gøre ham til et bedre menneske. Det ødelægger lidt det realistiske i bogen, men jeg glæder mig til at se hvordan Lars Husum vil holde det realistiske, når han nu har sat en urealistisk person i sin roman.

Glæden af andres elendighed

Som i bogen hvor Nikolaj får glæde, eller føler sig selv bedre tilpas, af Søs' elendighed får mig til at tænke på hvordan normale mennesker har det. I mine øjne beskrivelserne så gode at man næsten får mistanke om at Husum selv har været ude for noget der minder om det, eller også har han en utrolig god evne til at kigge ind i andres liv, og se hvordan de har det.
At være glad på andres elendighed, er for mig at misbruge kærlighed. Kærligheden fra den person med alle sorgerne, får det jo aldrig bedre, men hvorimod personen som modtager glæden fra det, er usympatisk. Men er det virkelig så unormalt? Hvis vi tager kærlighed mellem to mennesker, og siger de er gået fra hinanden, men de er begge klar over hvad de hver i sær føler. Er det så unormalt at den ene af parterne går noget som at finde en anden hurtigt, bare for at få den anden til at få det dårligt? Jeg mener man ser jo ofte på film, så hvorfor skulle det ikke også ske i vores egne dage.
Det er i hvert fald noget der har fået mig til at tænke. Det er en positiv tanke, men tildels alvorlig. Kærlighed er som set i bogen, både det bedste men også det værste.

"Jeg kan se hendes bekymring, jeg kan høre den, jeg kan mærke den, jeg kan lugte den, og jeg føler mig elsket som aldrig før" side 42 linje 3.

- Jonas Phillip Nielsen

Sjælens mord

Mine tanker om bogen "Mit venskab med Jesus Kristus" til og med side 81.

Vold og selvdestruerende tanker og handlinger vælter omkring os i del 1, MOR, SØSTER, KÆRESTE, JESUS.
Efter vi bliver sat ind i Nikolajs barndom, kommer vi til hans ungdom, her begynder søsteren, at blive lykkelig uden Nikolaj, dette forhindrer han med det samme, han mener kun lykken skal være når de to er sammen. Men de ødelægger hinanden psykisk. Efter Nikolajs andet selvmordsforsøg, holder Søs sig nu også væk fra ham, Nikolaj er alene og forvirret. Nikolaj får en kæreste og han begynder at snakke med Søs igen. Da hans ellers dejlige opdelte liv bliver sammensat, går det helt galt for Nikolaj. Han tæsker kæresten Silje, ligesom han tidligere har tæsket alle andre sammen med Satan. Søs skynder sig hjem fra Thailand, og bliver overvældet af at se Siljes ansigt og Søs gemmer sig nu i sin lejlighed sammen med Brian og deres barn.

Denne her historie bygger hele tiden nyt på og vi får kun få gange lov til at hvile os, når Nikolaj ellers prøver at forsvinde ind i en inde lukket verden, han prøver at dræbe sin sjæl, så den knude han har i maven kan gå væk, Nikolaj vil ikke dø, han vil bare være Søs´s "lille skat", dette forhindrer han ved ikke at udvikle nye tanker og føleser.
Jeg stormer nærmest igennem bogen og prøver ihærdigt at stoppe mig selv ved side 81. Det lader sig ikke gøre og senere på aftenen har jeg læst næsten hele bogen, jeg lægger bogen fra mig og minder mig selv om, at det jo bliver svært i klassen når man ved så meget af hvad der er sket.... Bogen stirrer på mig i flere dage og jeg kommer til konklusionen, at nu har jeg jo læst en del og pyt, jeg har jo fantasi nok til at tænke på andre slutninger. Sådan går det til at jeg har læst bogen færdig! Men jeg røber ikke noget.. ikke endnu.

Af Sidsel Dahl Knudsen

"Nikolaj er 10 år, onkel og har egen lejlighed"

Mine tanker så vidt indtil side 81.

Nikolaj er ikke dum, men han har nogle forskruede menneskelige værdier. Måske er Nikolaj autist?

Efterhånden som han bliver voksen, har han ikke det samme behov for sin søsters beskyttelse. Han bliver selv i stand til at håndtere voldelige situationer og mennesker der ikke kender ham som den lille perverterede dreng han engang var, bliver faktisk draget TIL ham! Han er i stand til at have venner og en kæreste så længde det er på hans egne vilkår. Han er klar over værdien i at gøre andre glade og er i stand til at tilsidesætte sig selv, for at opnå dette. Alt dette gælder dog ikke søs...

Nikolaj er afhængig af hans søsters omsorg for at fungere. Han frygter konstant ensomheden, at blive sat udenfor samfundet og derfor holder han så godt fast i Søs, for hvis alle andre forlader ham, har han stadig Søs! Han kan ikke dele hende. Andre mennesker er konkurrenter om hendes kærlighed og det bedste for ham ville være at hun konstant lever i frygt for at miste ham. Så får han hendes fulde opmærksomhed.

Nikolaj har bare ikke brug for hendes opmærksomhed. Det er den frygt, den konstante mavepine, der gør ham syg. Han kan ikke blive voksen så længe Søs beskytter ham.

Nikolaj og Søs ville måske fungere bedst helt uden hinanden?

Som læser af historien håber jeg at Nikolaj vender hans gamle liv ryggen og bliver voksen. Han må bryde sin frygt for at blive ensom, binde sig til nye mennesker og lade sin søster være! Han må indse at så længe han går og murer sig inde i hans lejlighed af frygt for at blive ensom, er slaget allerede tabt.

Nikolajs egen forestilling.

Mit venskab med Jesus Kristus.

Den lidt akavede historie om manden Nikolaj der fortæller om den gang han var dreng, fanger en i flere tanke spil om hvordan han udvikler sig i fremtiden.

I det første stykke at denne bog af Lars Husum. Er det hele delt op i små kapitler:

I badekaret, For jeg kan ikke blive forældre løs som trettenårig, Anmeldelse fra Jyllands Posten(artikel), Mor, Far, Sådan møder de hinanden, Skolen, Tue, Sangerinden Grith Okholm død i bilulykke(artikel).

Disse overskrifter passer godt til hans fortællinger, jeg havde dog ikke troet det ville være så dybde gående om fortiden, men i stedet løbene fortæller os om de ting der sker i hans liv. Vi har endnu ikke fået nogen viden om Jesus og hans sammenhæng med historien. Men jeg vil tro Jesus snart vil indtræde i historien, jeg mener at Søs(store søsteren i historien) vil blive ved med at være sammen med Nikolaj, men de kan vel ikke bo sammen forevig.  Den gode blanding af fortælling gennem Nikolaj og omverdens syn på moderen og faderen, er god. Artiklerne der er indsat på de rigtige tidspunkter så, der sætter nysgerrigheden i top. Jeg glæder mig til mere spænding når Nikolaj skal videre i livet.

Sidsel D.K!!