Dette er jeres danskblog de næste par år, hvor vi vil blogge om løst og fast, tanker vi gør os om den litteratur vi møder, de diskussioner vi har, de opgaver der stilles og alt hvad der ellers måtte falde os ind af danskfaglig relevans.
onsdag den 15. februar 2012
Kære Lars Husum
1) Hvad er pointen med at Nikolaj er sammen med Silje til sidst i romanen? Er det et tegn på at han faktisk slet ikke er blevet det bedre menneske han ønskede at blive, men i stedet bliver ved med at gøre sine kæreste ondt?
2) Hvad bliver der af Marianne til sidst? Eller hvad forestiller du dig selv sker med Marianne, hvis du bare skal forholde dig til romanen som læser og ikke som forfatter?
3) Hvorfor skal Nikolai til Tarm af alle steder?
4) Hvorfor forelsker Nikolai sig i Miriams kusine, hvorfor ikke bare lige en tilfældig person?
5) Hvorfor har du sat et billede ind af dig selv i romanen, og hvorfor bruger du på et tidspunkt dit eget telefonnummer?
6) Hvor fik du idéen til romanen fra? Hvad inspirerede dig?
7) Hvordan kom du (og forlaget) på forsiden til romanen, og hvilken symbolik lægger du i billedet?
8) Hvorfor blev du forfatter?
9) Hvordan fungerer din skriveproces?
10) Hvad synes du selv gør en bog fængende, og hvilken type bøger vil du gerne skrive?
11) Hvordan havde du det selv med at skrive danske stile i skolen, og har du nogle gode tips?
Nikolaj fandt sin identitet!
Hvorfor så mange genretræk i romanen?
Jesus' rolle i bogen.
men når man læser videre, så er det som om at man støder på ham igen, og igen og igen.
og i slutningen ved man, at han har spillet en vigtig rolle både for Nikolaj og Jeppe.
Man kan hurtigt komme til at tænke på, om Jesus overhovedet er en rigtig person i bogen, eller om det bare er indbildning fra Nikolajs side af.
Jesus kunne godt være et tegn på, at biblen muligvis er et godt valg, hvis man har brug for hjælp. det havde Nikolaj i hvert fald.
Så forfatteren henviser muligvis til, at i stedet for at bruge penge på dyre psykologer, så skulle man muligvis kigge hen på sine venner, og søge i biblen efter hjælp.
Genreskift og personlige oplysninger
Er Jesus konkret eller fortolkning?
Forventninger til "Mit venskab med Jesus Kristus"
Mening om bogen
Jeg kan godt lige den udvikling som Nikolaj går igennem. Jeg er sikker på at bogen ville kunne give andre unge et håb om at komme tilbage til den rigtig "vej", hvis de har været ude på et sidespor. Det kan godt være at man ikke lige møder Jesus, men venskaberne i bogen er helt unikke.
Alt i alt, en mega god bog!
tirsdag den 14. februar 2012
Jesus - opdigtet eller virkelig..?
Hvorfor inddrager romanen flere gange andre genrer end den klassiske romangenre?
Det er et af de spørgsmål, man stiller sig selv, når man læser ”Mit venskab med Jesus Kristus”. Det er ikke et af de spørgsmål, som man nødvendigvis får svar på, når man har læst romanen færdig. Nogen vil måske få svar på det, mens andre stadigvæk ikke får besvaret spørgsmålet.
Jeg tror, at Lars Husum har ladet romanen flere gange inddrage andre genrer end den klassiske romangenre for at gøre den mere realistisk. Det vil sige, når der f.eks. står; ”Pludselig sagde det, KLASK!” Så dannes der automatisk et billede i ens hoved samtidig med, at man forstiller sig, hvordan det vil lyde. Han prøver både at gøre den realistisk men samtidig også fiktivt, da Jesus spiller en meget central rolle i handlingen. Man kan sige, at Lars Husum vil have sine læsere til at gå frem og tilbage mellem den fiktive og den virkelige verden.
Romanen ”Mit venskab med Jesus Kristus” er den første roman, jeg har læst, som har blandet flere forskellige genrer. I starten syntes jeg, at det var lidt forvirrende, men senere hen i handlingen fandt jeg ud af, at det rent faktisk havde en god effekt. Det gjorde romanen også lidt anderledes end alle de andre romaner, jeg har læst.
Skal eller skal ikke blive...??
Da jeg havde læst bogen undrede jeg mig meget over hvad der blev af Marianne. Om hun forlod Nikolaj og gik, eller om hun bare sætte sig i en stol med hænderne foran sit ansigt. Jeg blev faktisk sur, fordi jeg bare ville vide om Marianne blev der eller ej, og om hvad der skete mellem hende og Nikolaj, men på den anden side er det også lidt op til mig selv at bestemme slutningen. Jeg kan bestemme om den f.eks. skal ende lykkeligt eller ej. Selv synes selv den ender lykkeligt, fordi jeg tror hun sidder i en stol med hænderne foran sit ansigt. Nikolaj kommer ud fra badeværelset, de snakker sammen et stykke tid og det ender så med at hun tilgiver ham.
Jeg kan bestemt anbefale denne bog, men man skal lige i gang med den først, inden den er betagende. En af de ting jeg godt kan lide ved bogen er at den er så detaljeret, det giver læseren en billede af hvordan der er.
Slutningen..!
Min mening om romanen
Noget andet som er godt er også at der er de her "artikler" i, det gør at romanen ikke bliver så ensformet. Det er også fedt at der bliver brugt det her tegneserie sprog, hvor der kommer ord som SMASK og KAPOW osv. dog er det kun mest i starten det bliver brugt.
Jeg synes også det er godt at sproget er så uformeldt og meget direkte der er ikke noget som er pakket ind og formildet.
Stemning er bogen er rigtig god, jeg blev grebet og underholdt da jeg læste den, dog var den lidt lang i midten og den var måske lige en tand for voldelig til min smag sommetider.
jeg elsker den forvandlig som sker med Nikolaj, at han først er en ufølsom og egoistisk mand til at åbne øjnene op for andre mennesker omkring ham.
min mening af "mit venskab med Jesus Kristus"
det er ikke fordi jeg ikke syns det er en god bog, for det er det, men nogle steder tænkte jeg bare at det hørte bare ikke med eller at nu er Lars Husum gået lidt for langt ud.
og jo jeg er da til fantasy bøger, men helt ærligt Jesus Kristus der tropper op i egen høje person, det er lidt for langt ude til mig. jeg ved da godt at man kan tolke det som Nikolajs åndelige guide, eller en del af hans egen fantasi, eller en undskyldning for at blive et bedre menneske. men helt ærligt man kunne have valgt så mange andre figure eller personer, f.eks. hans søster.
hvis jeg nu ser bort fra det med Jesus så syns jeg det var en rigtig flot og vel skrevet bog, som jeg virkelig kunne leve mig ind i og for mig betyder det at det er en bog som måske er værd at læse igen.
jeg syns at bogen "mit venskab med Jesus Kristus" helt klart er en bog som er værd at læse, selvom den lyder lidt mærkelig, for når man først kommer igang så er den bedre end man havde forventet.
Psykisk manipulering af læseren
Hvad var det bedste ved denne roman
At være stærk i sind
Nikolaj er både godt og ondt samlet i et væsen da han ikke kan finde ud af sit liv, og begynder at ødelægge andres for at selv at få det godt, men som Charlie Chaplin sagde i sin film The Great Dictator "We all want to help one another, human beings are like that," og det viser Nikolaj, ved at handle som han gør, og han ender med at rette de fejl han har lavet.
For mig har bogen været fantastisk at læse, da en masse tanker har opstået og overvejelser taget. Meget inspirerende og utrolig velformuleret og gennemtænkt.
Kommer Marianne tilbage?
Efter at have råbt og skreget, banket og slået, blev døren smækket. Marianne har forladt Nikolaj, og nu er spørgsmålet om hun kommer tilbage igen. Jeg håber et eller andet sted at hun gør, selvom han ikke har fortjent det. Han er stadig skrøbelig, og endnu et tab, vil ødelægge ham helt. Jeg vil så sige, at jeg godt vil kunne forstå hende hvis hun bliver væk, da han har været sammen med en anden. Har han fortjent en chance til? Man kan ikke sige han ikke har fået chancer nok. Han har bare svært ved at se konsekvenserne af det han gør. Han er selvisk på mange punkter, og tit gør det mig rigtig irriteret at han ikke kan tænke på andre end ham selv. Det ender dog med at han skal rette op på mange af de fejl han har begået. Så er det man tænker, om det er knuden i hans mave der driver ham til det? Det er nok både den, og Jesus som giver ham skubbet til at gøre noget ved sig selv. Jeg tror knuden i hans mave er hans samvittighed, som til sidst driver ham til at rette op på sine fejl. Han har haft et hårdt liv, og han er brug for kærlighed og omsorg. Marianne er perfekt til ham, og jeg tror ikke han vil kunne klare sig mange dage uden hende. Jeg er ret sikker på hun vender tilbage til ham. Hun ved hvor meget han har brug for hende. Jeg tror hun vil få dårlig samvittighed over at efterlade ham, selvom det overhovedet ikke er hendes skyld. Hun er en ærlig og troværdig person, som vil passe på ham gennem både gode og dårlige tider.
HVAD sker der?!
Sidste blogindlæg
Dog irriterer det mig stadig hvordan historien smider alt det fremskridt der er gjort, i løbet af den sidste side, på gulvet..
Jesus, guds søn der af uransagelige veje gjorde Nikolai til et bedre menneske...
Var det hans plan? Helt til den bitre ende?
Det virker formålsløst, at Nikolai som sidste trin i vejen til et bedre menneske, skulle forråde sine nærmeste. Hvilken helbredende lektie lærer han af det og hvordan skulle det kunne knytte han nærmere sine venner?
Eller var pointen måske at Nikolai skulle endelig stå på egne ben, men så fejlede katastrofalt?... Han var jo syg! Diagnosticeret for angst! Han kunne være blevet helbredt, i det almindelige menneskes forstand hvornår som helst i løbet af historien, men alligevel blev han ikke, så når han endelig stod på egne ben var han svag og smed hele sit nye liv væk.
Jeg forstod nogle af de sidste hændelser i bogen som, at Silje havde enten aftalt med journalisten at være parat, eller også var det bare en meget uheldig timing. Var det, det sidste der skulle til for at hjælpe Silje?
Det forventede resultat er at Nikolai mister sin velvilje i Tarm og dem der prøver at stå ved ham, risikerer at blive udstødt i det lille samfund.
Måske var guds plan, at slå flere fluer med et smæk. Hjælpe alle de personer vi møder i historien via Nikolai og hvis Nikolai var stærk nok, kunne han også være reddet selv, men nej. At én ud af 6-7 stykker ikke klarede den, er vel et ok resultat og Jesus må videre og finde en ny flok at redde. ja gad vide hvad Jesus lavede, når han ikke var der til at hjælpe Nikolai? Ressource besparelser og effektivisering, selv i himmeriget.
Jeg er ikke skuffet over halvt om halvt åbne slutning, men min realistiske tankegang, giver mig ikke meget håb for den lykkelige slutning jeg virkelig gerne ville have. :)
- Rasmus
Min yndlings karakter i "Mit venskab med Jesus Kristus"
Hvor bliver Marianne af?
Den sidste sætning i Mit venskab med Jesus Kristus er "Jeg håber, at hun stadig er her". Man ved ikke om Marianne vælger Nikolai fra eller til. Lige pludselig kan Nikolai ikke høre Marianne, om hun så er gået eller bare sidder helt stille uden at vide, hvad hun skal gøre, det er der ingen der ved. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro. Hun kan være gået, fordi hun ikke kan klare, at Nikolai har været sammen med Silje. Men alligevel så kan hun godt være blevet. Hun ved jo alt hvad Nikolai ellers har lavet, og hun har tilgivet og accepteret ham for det, så hvorfor skulle hun ikke også tilgive ham for dette?
Ja, det er det store spørgsmål. Et eller andet sted håber jeg, hun kan tilgive Nikolai, og at hun bliver sammen med ham, for den måde han har forandret sig på er ikke til at se i gennem fingre på. Han er gået fra at være den sære dreng som ingen ville ses eller være sammen med, til at få rigtige venner og en kæreste, som elsker ham. Hvis Marianne forlader ham nu, vil han måske falde tilbage og blive voldelig igen og ikke tænke på hverken andre eller sig selv. Jeg tror, at Marianne er den eneste person der kan fastholde Nikolai i sine gode vaner.
mandag den 13. februar 2012
Religionens betydning i romanen.
søndag den 12. februar 2012
Hvad laver Jesus - "Mit venskab med Jesus Kristus"
Jeg tror at det er vigtig at have noget at tror på om det så er Jesus eller ej, er det vigtig at kunne lukke øjnene og bede om råd. Det er vigtig at kunne søge om hjælp i sig selv. Derfor lader vi og forfører af en illusion nu og da.
Når Jesus viser sig for Nikolaj er han så langt nede at han lige så godt kan lytte til sin bedre halv del. Det giver os nyt håb for bogens hovedrolle da Jesus dukker op. Man slår hurtigt fast at han nok skal hjælpe Nikolaj, illusion eller ej. Det vælger jeg ikke at spekulere i mere, jeg holder bare fast i det faktum at der er hjælp på vej til Nikolaj.
Mit venskab med Jesus Kristus kaster sig ud på dybt vand, men formår at holde sig oppe og en da svømme igennem det kolde vand for at til min overraskelse at komme i land uden nogle problemer.
Lars H har virkelig dannet en ungdoms klassiker.
Indlæg af Sidsel D. K.
lørdag den 11. februar 2012
onsdag den 25. januar 2012
Reaktionen på døden
Jeg har aldrig prøvet at miste en som stod mig meget nært. Hvis det engang skulle ske, så tror jeg, at jeg villle lave noget, som jeg kunne sætte i forbindelse med den person og så have det som et smukt minde om ham/hende. Nikolaj er jo som person meget indadvendt og har ikke rigtig nogle venner han kan snakke om det med. Det er nok også derfor at han ikke får taget sig sammen til at gøre noget som helst, som kunne give ham et minde om søs.
I kapitlet lige efter, går Nikolaj hen til hans forældres grav. Det var noget han altid gjorde sammen med Søs, når Mor og Far havde Fødselsdag. Da Nikolaj står ved graven husker han tilbage på hvad søs plejde at sige ved graven.
At gå hen til Nikolajs forældres grav, det er hvad Nikolaj gør får at få et minde om søs, eller faktisk om dem alle 3.
tirsdag den 24. januar 2012
Nikolaj, et nyt menneske?
I starten af bogen "Mit venskab med Jesus Kristud", er Nikolaj et menneske der ikke ved hvad kærlighed er. Han er ude i meget ballade, tæsker folk, sammen med bøller og bare ødelægger sit liv. Men i gennem bogen gennemgår han en kæmpe udvikling. Det starter egentlig da han møder Silje, og hun får ham til at komme væk fra alt det dårlige, og tænke nyt og godt. I godt et år er de sammen, men han tæsker hende, fordi det hele bare bliver for meget for ham. Der begynder det at gå ned af bakke for Nikolaj igen, og ikke godt med det, men så begår hans søster også selvmord, og der ryger han helt ned. Han gemmer sig i sin lejlighed og går kun ud fordi han skal have noget luft. Så en dag komme selve Jesus Kristus og besøger ham. Han beslutter at Nikolaj skal flytte til Tarm, og starte forfra. Nikolaj flytter og får nogle gode venner, og det hele ser pludselig bedre ud for Nikolaj. Efter at have været sammen med sine nye venner, er han blevet voksen, hjælpsom, bekymrende, kærlig og hader vold. Han fortryder så meget det han har gjort i "sit forrige liv", og ville ønske han kunne gøre det om. Det synes jeg også siger rigtig meget om hans udvikling.
Hvilken rolle spiller Jesus og hvad laver han her?
Romanen "Mit venskab med Jesus Kristus" er en af de bedste romaner jeg har læst. Jo længere ind i handlingen man kommer, jo mere interessant bliver den, men samtidig dukker der også flere og flere spørgsmål op. Et af de mest interessante spørgsmål er "Hvilken rolle spiller Jesus og hvad laver han her?"
Efter min mening er Jesus en indre del af Nikolaj. En indre Nikolaj som Nikolaj selv har skabt. På det tidspunkt af handlingen, altså lige før Jesus dukker op, har Nikolaj mistet både Søs, Silje og kontakten til Brian og Allan. Det vil sige, at han er ensom og har faktisk brug for en, der kan hjælpe ham videre i livet. Det er her, hvor Jesus kommer ind i handlingen. Han vil hjælpe Nikolaj, så han kan blive til et bedre menneske. Men inderst inde ved Nikolaj godt, hvad der er godt og hvad der er dårligt, og hvordan han kan blive til et bedre menneske, men han tror ikke rigtig på sig selv og får det derfor sagt igennem ”Jesus”. Derfor vil jeg sige, at det er Nikolaj selv, der skaber Jesus.
Som det sidste vil takke Lars Husum for at have skrevet denne roman. I starten tænkte jeg, at den bare skal læses og overstås, men jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere blev jeg tiltrukket af den. I går aftes (mandag aften) fandt jeg bogen frem og begyndte at læse i den. Jeg var kun nået til side 134. Jeg læste og læste i den og kunne simpelthen ikke lægge den fra mig. Da jeg læste side 318, skulle jeg lige til at bladre videre men opdagede, at bogen var færdig.
personkrakteristik af del 1.
Hvorfor tarm?
Nikolaj - Jacob Wahl
I romanen ``Mit venskab med Jesus Kristus´´ lagde jeg mærke Nikolajs forandring gennem bogen. i starten af bogen er han den sære dreng i klassen som bliver mobbet. Han begynder at ændre sig fordi han begynder at drikke som også gør ham voldelig og flere gange igennem bogen er han væk uden at fortælle noget til hans søster fordi han er ligeglad med andre. Forholdet mellem Søs og Nikolaj minder om deres forældres forhold hvor moren også forlod faren i nogle dage ad gangen, hvor faren tilgav moren ligesom søs tilgiver Nikolaj.
Hvor kommer Jesus fra?
Nikolai flytter til Tarm, fordi Jesus siger han skal. Men et af de store spørgsmål er, hvorfor han bare gør det uden at gøre modstand? Hvordan kan en person, som han ikke en gang tror på, få ham til at flytte væk fra København? Nikolai har ikke nogen tilknytning til København, han har ingen venner der, derfor er det let for ham at forlade København, derfor vil jeg tro at han gør det, fordi han også gerne vil. Jeg tror, at det er Nikolais underbevidsthed, der taler til ham, og da han ikke rigtig tror på sig selv, vælger hans underbevidsthed at fortælle ham, at det er Jesus, der siger, han skal.
Jesus dukker op hver gang Nikolai har gjort noget dumt, så fortæller Jesus ham, hvordan han nu skal gøre. Men når Nikolai gerne vil have eller tror han kommer, kommer han ikke. Derfor tror jeg, at det er Nikolai selv, der opdigter Jesus, fordi det er hans måde at fortælle sig selv, at nu skal han tilbage på det rette spor.
Men hvorfor lige Jesus? Hvorfor ikke Anders And eller noget? Jeg vil tro, det er fordi, at Nikolai får at vide, at hans søster beder til Gud, om at Nikolai skal blive et bedre menneske. Derfor er det Nikolais egen måde at lade hans søster hjælpe ham, selvom hun er død. Han har nemlig stor skyldfølelse for hendes død, og fortryder at han ikke lod være med at genere hende, eller lod hende hjælpe ham.
Silje og Nikolais sidste møde.
Enden er nær?
Med kun 30 sider tilbage af bogen, kan slutningen skues i horisonten. Nikolaj nærmer sig, i langsomt men konstant tempo, alle målene på hans uskrevne liste. Den voksne Nikolaj er meget fjern fra den "lille perverse dreng" vi oprindeligt mødte og har fået tilføjet en solidt arsenal af menneskelige egenskaber i løbet af sin udvikling, selvom hans helbredelse først startede ca. 90 sider inde i historien.
Som Nikolaj siger til Brian, efter at have drukket de første 5 skud whisky og blivet beskyldt for ikke at have nogen samvittighedsnag:
" Jeg har altid haft en samvittighed der plager mig. Nu gør jeg bare noget ved det.."
Jeg har fra et tidligt tidspunkt, haft den nagende tanke at Nikolaj ikke kunne blive rask med sin søsters hjælp... Det var hende der gjorde ham syg! Ingen af de to kunne leve når han var syg, så spørgsmålet gik derfor på om Nikolaj ville pine sig selv gennem livet i hele 318 sider og gå til grunde som et vrag eller om Søs ville komme Nikolaj i forkøbet?
Voksne Nikolaj har nu venner og modtager ikke kun input fra omverdenen, men har også givet rigeligt tilbage. Han er faktisk blevet et bedre menneske?!
Det er en sørgelig, men (desværre) også en sukkersød "de lever lykkeligt til deres dages ende" historie... Med det mener jeg at der gennem historien er blevet rigt budt på overraskelser og plot twists, men at de altid fører den samme vej, nemlig den lykkelige... Der er altid et glimt i øjet eller en underforstået hentydning af at: "det ser skidt ud, men det lykkes! Jeg vil bare ikke afsløre hvornår...". Derfor sætter jeg, som læser, mig til rette og venter på profetien bliver opfyldt.. Desværre lidt anti-klimatisk.
Måske er det forbi Nikolaj har Jesus til at kigge sig over skulderen? Hver gang det brænder på, lykkes det alligvel for Nikolaj, selvom han kommer op at slås, selvom omstændigheder får hans venner til at skulle vælge side OG IKKE MINDST selvom hans sygdom gang på gang døjer ham stor smerte.
Med 30 sider tilbage, forventer jeg en livsbekræftende og lykkelig slutning! Det lægger det mest op til.
Eller i det mindste en hyggelig og god-mavefornemmelse af "det lykkedes ham at få et normalt liv"-slutning?
MEN! Den grufulde slutning, med det sære plot twist og Nikolaj der gør selvmord, er bare for langt ude nu....
Kunne være jeg skulle læse færdig og få nogle svar.
Nikolajs forvandling!
Jeg er kommet dybere ind i bogen "mit venskab med Jesus Kristus" og bliver kun mere og mere glædeligt overrasket for hver side jeg får læst. I starten var bogen svær at forholde sig til, da den kom ind på nogle ret alvorlige emner, som man ikke har lige meget lyst til at tale om i sin hverdag. I starten blev bogen fra mit syn opfattet som en smule "latterlig", men det skyldes nok at den var så svær at forholde mig til. Nu da jeg har læst meget mere af romanen, er den faktisk meget svær at slippe igen. Der sker hele tiden noget nyt, og det ene drama afløser det andet.
En ting jeg har funderet meget over, er hovedpersonen, Nikolaj. Han ændrer sig meget markant i gennem bogens handling. I starten er han meget indelukket, og man ville faktisk forvente at han ville ende med at begå selvmord. Han blev mere og mere i sig selv, og ingen kunne forstå ham. Til sidst endte han også med at lukke sin søster ude, selvom hun prøvede at komme tæt på ham. Han begynder så at ændre sig da han får Silje. Jeg synes nu stadigvæk at Nikolaj ligger meget i sig selv, og er en hel del indelukket, og det ser man også den dag han vælger at tæske Silje. Dog har han ændret sig, for han havde rent faktisk skyldfølelse. Det var ikke en følelse han havde i starten af romanen.
Et nyt blikfang var da søsteren mødte Jesus. Jeg tænkte som det første "nå, var det bare det der blev ment med titlen?", og så gav romanen igen mere mening, for den handlede ærligt talt ikke om Jesus. Men da Nikolaj så selv mødte Jesus, blev jeg en smule forvirret. Der ændrer hans personlighed sig også, og han begynder så småt at tro på sig selv igen. I starten tror han ikke på at Jesus eksisterer, heller ikke selvom han nævner Søs, ,men da han rører Nikolaj, og knuden løsner sig, er det som om bogen ændres markant!
Efter det bliver den kun mere spændende. Nikolaj flytter til Tarm, og finder en helt ny side af sig selv. Han har følelser, han kan finde venner, og han er venlig. Jeg tror det var Jesus der gjorde udslaget. Jesus er i virkeligheden ikke den rigtige Jesus, som vi kender ham fra Biblen. Jeg tror Jesus er Nikolaj selv. Selvom han siger Nikolaj imod, så giver han ikke Nikolaj lov til at være glad i Tarm, før han har fuldført hvad han virkelig mener han skal have gjort - opsøge Silje, Brian og København igen, for at give en undskyldning.
Nikolaj rejser til København, og for første gang taler han med Søs efter hendes død.
Jeg tror ikke som sådan at Nikolaj er sindssyg eller misforstået. Jeg tror Nikolaj finder tryghed i Søs, selvom han godt ved hun ikke er der mere for ham. Det er ham selv der finder løsningerne på problemerne, men han har altid været vant til at det var Søs, og derfor falder det ham mere naturligt at opsøge hende og få hjælp. Jeg tror det er godt for Nikolaj at have fået sine venner, og føle at han virkelig er noget værd igen!
Jesus kristus
Hvem er Jesus Kristus?
"Hvem er Jesus Kristus?", er nok det første spørgsmål, man måske stiller sig selv, efter man har læst bogen.
Kan Jesus Kristus læses som den konkrete figur, eller er han bare en indre person af Nikolaj?
Efter min mening, tror jeg, at bogen kan læses på 2 forkellige måder. Den kan både læses på en religiøs måde og ikke-religiøs måde.
Hvis man læser den på en religiøs måde, kan Jesus Kristus læses som den "rigtige" person, for Jesus er der, når man har brug for hjælp og når man føler sig fortabt. Det kan man også læse i bogen, nemlig at Jesus Kristus viser sig frem, når Nikolaj har brug for hjælp og når han ikke kan tage svære beslutninger selv, viser Jesus Kristus ham vejen, støtter og hjælper ham.
Men hvis man læser bogen som ikke-religiøs måde, vil man bare tro, at Jesus Kristus er en fantasi-person, som Nikolaj har i sit hoved. En af grundene kan være, at Nikolaj har brug for en, som kan hjælpe ham, efter at Søs er blevet gift med Brian. Han føler sig ensom og forladt. Derfor har han brug for en, at snakke med og én, som kan fortælle ham, hvad der er rigtigt og forkert at gøre.
Så efter min mening er bogen rigtig god, da man kan læse den på 2 forskellige synsvinkler, efter ens egen smag.
Jesus
Man opdager i denne historie at Nikolaj får et tæt forhold til Jesus, men man får ingen fornemmelse af, om han faktisk er den Jesus, der bliver omtalt i biblen.
Jeg mener ikke at det nødvendigvis er den Bibelske Jesus der bliver talt om, da Jesus aldrig direkte referer til Gud, og beder Nikolaj om at tro på ham, men det er heller ikke bare en spaltning af Nikolajs personlighed, da Jeppe konkret møder Jesus.
Jeg tror man skal se ham som en ting midt imellem. Et billede forfatteren stiller op for at få os til at se kristendommen, sådan som religion burde være, altså uden alle præsterne og den ordrette læsning, men i stedet fokus på de værdier der ligger bag. Som man kan sige er de værdier Nikolaj tager til sig.
Jesus - rigtig eller imaginær? Mathias Retoft
Jeg tror at Nikolaj lider af en form for skizofreni. Jeg tror at Jesus ikke er en rigtig person. Hvordan skulle han komme ind i hans lejlighed og huset i Tarm? Hvorfor skulle han rejse helt fra København til Tarm bare for at følge Nikolaj som Nikolaj selv tror det? Jeg tror At Nikolaj er blevet sindssyg efter alt det han har oplevet.
På side 85 står der: "Der bliver stille, nedrivningen er overstået, knuden fylder alt, og jeg er ikke længere mig. Jeg er knuden." Det tror jeg er et tegn på han er blevet sindssyg. Til sidst bliver han så sindssyg at han ser syner, og forestiller sig ting. Men de syner han har, hjælper ham jo imod det gode. De får ham til at ønske at blive et bedre menneske. Og det er jo også "Jesus" som styrer knuden i hans mave, som giver ham dårlig samvittighed. Så måske er der alligevel noget guddommeligt over ham?
Da Jeppe kommer for at besøge ham, siger han at Nikolaj har sendt artiklen til ham, selvom Nikolaj tror det er Jesus. Men det er måske fordi Nikolaj er Skizofren.
Nikolaj siger også flere gange han ikke er troende. Han tror på Jesu ord, men ikke på det andet. Han gør hvad Jesus siger, fordi han er bange for ham. Men det kan godt være en stemme i hans hoved. Ligesom da han tæskede Silje. Der var en stemme i hans hoved der sagde han skulle stoppe, men hans krop adlød ikke. Det er en af mine grunde til at tro Nikolaj bare er sindssyg.
Jeg har også tænkt over Marianne. Hun lå uden for vinduet og hørte hele Nikolajs historie. Hun har sikkert været Jehovas vidne siden hun var lille, men hun virker ikke til at forholde sig til at Nikolaj har set Jesus. Jeg ved ikke hvorfor, men det synes jeg bare er lidt underligt. Måske fordi hun bare gerne vil tage afstand til Mathias og Jehovas vidner.