Sproget i romanen er en 15 årigs sprog. Tingende bliver sagt ligeud og sproget er lidt vulgært. Der bliver brugt lydeffekter til at understrege ting. Det gør også at det virker som en 15 årigs sprog. Dette enkelte sprog er godt til at fanger unge fordi det er nemt at læse.
Tonen er komisk og grænseoverskridende, man kommer til at grine af de ting der sker, selvom, at det handler om en meget alvorlig situation. De ting hovedpersonen gør virker så groteske, at man ikke kan forestille sig en person kunne finde på at gøre disse ting.
Det komiske og grænseoverskridende gør at det bliver interessant og man får lyst til at læse videre for at finde ud af hvad hovedpersonen ellers kan finde på. For at romanen skal blive ved med at være spændende skal den blive ved med at overraske en og holde samme stil som i det første kapitel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar