Enden er nær?

Resultatet af et læse-maraton: 

Med kun 30 sider tilbage af bogen, kan slutningen skues i horisonten. Nikolaj nærmer sig, i langsomt men konstant tempo, alle målene på hans uskrevne liste. Den voksne Nikolaj er meget fjern fra den "lille perverse dreng" vi oprindeligt mødte og har fået tilføjet en solidt arsenal af menneskelige egenskaber i løbet af sin udvikling, selvom hans helbredelse først startede ca. 90 sider inde i historien.

Som Nikolaj siger til Brian, efter at have drukket de første 5 skud whisky og blivet beskyldt for ikke at have nogen samvittighedsnag:
" Jeg har altid haft en samvittighed der plager mig. Nu gør jeg bare noget ved det.."


Jeg har fra et tidligt tidspunkt, haft den nagende tanke at Nikolaj ikke kunne blive rask med sin søsters hjælp... Det var hende der gjorde ham syg! Ingen af de to kunne leve når han var syg, så spørgsmålet gik derfor på om Nikolaj ville pine sig selv gennem livet i hele 318 sider og gå til grunde som et vrag eller om Søs ville komme Nikolaj i forkøbet?

Voksne Nikolaj har nu venner og modtager ikke kun input fra omverdenen, men har også givet rigeligt tilbage. Han er faktisk blevet et bedre menneske?!

Det er en sørgelig, men (desværre) også en sukkersød "de lever lykkeligt til deres dages ende" historie... Med det mener jeg at der gennem historien er blevet rigt budt på overraskelser og plot twists, men at de altid fører den samme vej, nemlig den lykkelige... Der er altid et glimt i øjet eller en underforstået hentydning af at: "det ser skidt ud, men det lykkes! Jeg vil bare ikke afsløre hvornår...". Derfor sætter jeg, som læser, mig til rette og venter på profetien bliver opfyldt.. Desværre lidt anti-klimatisk.

Måske er det forbi Nikolaj har Jesus til at kigge sig over skulderen? Hver gang det brænder på, lykkes det alligvel for Nikolaj, selvom han kommer op at slås, selvom omstændigheder får hans venner til at skulle vælge side OG IKKE MINDST selvom hans sygdom gang på gang døjer ham stor smerte.


Med 30 sider tilbage, forventer jeg en livsbekræftende og lykkelig slutning! Det lægger det mest op til.
Eller i det mindste en hyggelig og god-mavefornemmelse af "det lykkedes ham at få et normalt liv"-slutning?

MEN! Den grufulde slutning, med det sære plot twist og Nikolaj der gør selvmord, er bare for langt ude nu....

Kunne være jeg skulle læse færdig og få nogle svar.