Kære Lars Husum

Her er nogle spørgsmål som vi i 1.x har tænkt over i forbindelse med læsningen af Mit venskab med Jesus Kristus. Vi håber du måske vil prøve at svare på (nogle af) dem.

1)      Hvad er pointen med at Nikolaj er sammen med Silje til sidst i romanen? Er det et tegn på at han faktisk slet ikke er blevet det bedre menneske han ønskede at blive, men i stedet bliver ved med at gøre sine kæreste ondt?

2)      Hvad bliver der af Marianne til sidst? Eller hvad forestiller du dig selv sker med Marianne, hvis du bare skal forholde dig til romanen som læser og ikke som forfatter?

3)      Hvorfor skal Nikolai til Tarm af alle steder?

4)      Hvorfor forelsker Nikolai sig i Miriams kusine, hvorfor ikke bare lige en tilfældig person?

5)      Hvorfor har du sat et billede ind af dig selv i romanen, og hvorfor bruger du på et tidspunkt dit eget telefonnummer?

6)      Hvor fik du idéen til romanen fra? Hvad inspirerede dig?

7)      Hvordan kom du (og forlaget) på forsiden til romanen, og hvilken symbolik lægger du i billedet?

8)      Hvorfor blev du forfatter?

9)      Hvordan fungerer din skriveproces?

10)   Hvad synes du selv gør en bog fængende, og hvilken type bøger vil du gerne skrive?

11)   Hvordan havde du det selv med at skrive danske stile i skolen, og har du nogle gode tips?

Nikolaj fandt sin identitet!

Jeg blev nu færdig med at læse romanen.

Romanen hovedtema er, set fra mine øjne, identitet. Nikolaj er en ensom dreng, som kun har sig selv og sit had til verden. I starten af romanen vil han meget gerne prøve at klare sig selv og være stor og stærk, men Søs lader ham ikke være sig selv. hun vil passe på ham, når nu hans mor og far ikke kan gøre det mere. I midten af bogens handling udvikler Nikolaj sig til at blive voldelig og brutal. Han kommer til dels ud af det med hjælp fra Søs, men det virker aldrig som om han hviler i sig selv endnu. Det kommer også til udtryk da han slår Silje. Der ødelægger han faktisk sin hverdag og sin eneste glæde, og jeg tror også det er det der er med til at få ham til at skifte "vognbane". Han møder derefter Jesus, og i slutningen af bogen er Nikolaj blevet til et godt menneske. Han er blevet til et menneske som tror på sig selv, har venner, har en identitet. Det fylder langt den største del af bogens handling, og på hver side ser man Nikolajs udvikling i vejen på at finde sin egen identitet.

Jeg tror umiddelbart at Jesus er et levende billede på Nikolaj selv. Nikolaj har brug for at tro på noget. Han har brug for at ændre sig, og blive til et bedre menneske, men han ved godt selv at det ikke er muligt. Søs har fortalt ham at hun snakkede med Jesus om Nikolaj, og jeg tror det er derfor han opsøger Jesus til at starte med. For mig virker Jesus ikke som en fysisk person, da han bare lige pludselig er der fra tid til anden, og pludselig er han også væk igen. Jeg synes også han minder meget om Nikolaj. Selvfølgelig følger han Nikolaj, bakker ham op, og tager del i hans hverdag, og derfor ved han alt om ham, men jeg synes nu alligevel at ligeheden er for stor. Jesus er også ligeglad med at Nikolaj ikke tror på gud, selvom Mathias absolut ikke forstår at man kan tale med Jesus, og få beskyttelsen fra Jesus, hvis ikke man tror på gud. Nikolaj sætter lidt sine egne regler for hvordan Jesus skal se ud, og derfor tror jeg også mere at det er ham selv.

Jeg synes roman var god. I starten var den en smule tør, og meget underlig. Men pludselig kom den til et punkt hvor den bare var så fængende, at man ikke kunne lægge den fra sig igen. De små overskrifter og kapitler som kun varer en side, gør den meget overskuelig, og man har derfor altid liiiige tid til en side mere. Den sidste del af romanen blev læst meget hurtigt fra min side af!

Det jeg har undret mig mest over i romanen var slutningen. Jeg forstod ikke helt hvorfor Silje vælger at være sammen med Nikolaj, og hvorfor han omvendt vælger at være sammen med hende, og jeg forstod heller ikke hvad der skete med Marianne. Om hun gik da hun havde snakket med Nikolaj i badet, eller om hun valgte at blive ved ham? Det ved jeg stadigvæk ikke, men jeg tror jeg har fået svar på mit første spørgsmål.

Jeg tror Silje så hvor lykkelig Nikolaj var med Marianne, og hun havde bare brug for at ødelægge det for ham. Han ødelagde hendes liv med blot en handling, på meget kort tid. Hun har levet i frygt meget længe, og nu vil hun have hævn - ved at gøre ham ulykkelig!

Hvorfor så mange genretræk i romanen?

Når man har læst romanen ”Mit venskab med Jesus Kristus”, undrer de fleste sig nok over, hvorfor Lars Husum har valgt at blande de forskellige genretræk, som man møder i teksten. De forskellige genrer i romanen gør, at den er meget anderledes i forhold til de andre romaner, som man kender eller har læst.

Jeg tror nemlig, at Lars Husum har valgt at blande de forskellige genretræk, for at gøre historien mere realistisk og det gør det nemlig også, da han f.eks. anvender en nyhedsartikel, til at beskrive/fortælle hvordan Nikolajs forældre mister deres liv ved bilulykken. Artiklen understøtter historien om Nikolajs mor og samtidig gør den også historien meget troværdig.

Da jeg ikke har læst en roman, med så mange genretræk som romanen ”Mit venskab med Jesus Kristus”, var det helt nyt for mig, at læse sådan en roman. Der udover er romanen også mere troværdig end de andre romaner, som jeg har læst og jeg er meget glad, for at vi i hele klassen skulle læse den og derfor kan jeg kun takke Lars Husum, for at skrive en rigtig god roman som denne. 

Jesus' rolle i bogen.

Efter at have læst bogen, så er man 100% sikker på, at Nikolaj ikke kunne have klaret sin forandring uden den hjælp han fik fra Jesus. første gang man hører om Jesus tænker man at han er bare en syg fyr med sandaler der røget noget fjolletobak.
men når man læser videre, så er det som om at man støder på ham igen, og igen og igen.
og i slutningen ved man, at han har spillet en vigtig rolle både for Nikolaj og Jeppe.

Man kan hurtigt komme til at tænke på, om Jesus overhovedet er en rigtig person i bogen, eller om det bare er indbildning fra Nikolajs side af.
Jesus kunne godt være et tegn på, at biblen muligvis er et godt valg, hvis man har brug for hjælp. det havde Nikolaj i hvert fald.
Så forfatteren henviser muligvis til, at i stedet for at bruge penge på dyre psykologer, så skulle man muligvis kigge hen på sine venner, og søge i biblen efter hjælp.

Genreskift og personlige oplysninger

Romanen virker mere realistisk, når Lars Husum vælger at inddrage flere forskellige genrer, som f.eks. nyhedsartikler, anmeldelser, billeder osv. Jeg tror at han prøver at indleve læseren endnu mere i Nikolajs situation. Det virker mere som om, at man selv er en del af historien, når man selv får lov til at læse artiklen, som Nikolajs følelser handler om. Det giver et intenst og nærværende forhold til Nikolaj.

Jeg tror også, at Lars Husum vælger at bruge sit eget billede, så læseren er mere sikker på, at Lars Husum ved hvad han skriver om. Det gør det mere troværdigt, og giver bogen en mere personlig oplevelse. Det samme gælder telefonnummeret som Silje giver til Nikolaj. Han relaterer også Nikolajs følelser med sine egne, så man får følelsen af at det kunne ske for enhver.  

Af Eibhlin, 1.x

Er Jesus konkret eller fortolkning?

Jeg tror forfatteren, Lars Husum, prøver at vise en fortolkning af, hvordan man kan forstå Jesus. Man kan enten vælge at tage ham konkret som en frelsende person, eller man kan vælge at forstå ham, som en indre frelser. En indre frelser af Nikolaj selv. Vi har vi en person, Nikolaj, som er ved livets kant, da han ser Jesus. Men ser han Jesus som en konkret person? Eller er det noget han bilder sig selv ind, da han godt ved at han må gøre noget? Nikolaj ser ham kun i nød, han ser ham som man typisk ville forestille sig ham. En langhåret mand, med sandaler. Det tyder på, at det kommer indefra. Eksemplet i bogen, kunne være eksempel på det ofte diskuterede spørgsmål. Er Jesus et symbol? Eller er han en konkret frelser?

Af Eibhlin, 1.x

Forventninger til "Mit venskab med Jesus Kristus"

De følgende kapitler passede godt til historien, men vi regnede ikke med at det ville omhandle forældrene på så stor en grad. Han beskrev sin kærlighed til Søs meget. Søs virkede som en stærk person, der holdte meget af ham, og vil bevare deres forhold. Vi forventer at Søs bliver ved med at hjælpe ham, holde af ham og støtte ham. Nikolaj virker svag og syg. Han gør ting, som man slet ikke forventer. Man finder først ud af hvor slemt det er, da han skærer sine håndled. I starten griner man bare af hans handlinger, selvom det er en alvorlig situation. Vi forventede at han kort tid efter ville være i bedring.

Lars Husum bruger forskellige genre i bogen. Han bruger bl.a. en avisartikel og anmeldelse, til at beskrive en situation fra en andens synsvinkel. Det gør Nikolajs fortælling mere troværdig.

Af Eibhlin, 1.x