Romanen hovedtema er, set fra mine øjne, identitet. Nikolaj er en ensom dreng, som kun har sig selv og sit had til verden. I starten af romanen vil han meget gerne prøve at klare sig selv og være stor og stærk, men Søs lader ham ikke være sig selv. hun vil passe på ham, når nu hans mor og far ikke kan gøre det mere. I midten af bogens handling udvikler Nikolaj sig til at blive voldelig og brutal. Han kommer til dels ud af det med hjælp fra Søs, men det virker aldrig som om han hviler i sig selv endnu. Det kommer også til udtryk da han slår Silje. Der ødelægger han faktisk sin hverdag og sin eneste glæde, og jeg tror også det er det der er med til at få ham til at skifte "vognbane". Han møder derefter Jesus, og i slutningen af bogen er Nikolaj blevet til et godt menneske. Han er blevet til et menneske som tror på sig selv, har venner, har en identitet. Det fylder langt den største del af bogens handling, og på hver side ser man Nikolajs udvikling i vejen på at finde sin egen identitet.
Jeg tror umiddelbart at Jesus er et levende billede på Nikolaj selv. Nikolaj har brug for at tro på noget. Han har brug for at ændre sig, og blive til et bedre menneske, men han ved godt selv at det ikke er muligt. Søs har fortalt ham at hun snakkede med Jesus om Nikolaj, og jeg tror det er derfor han opsøger Jesus til at starte med. For mig virker Jesus ikke som en fysisk person, da han bare lige pludselig er der fra tid til anden, og pludselig er han også væk igen. Jeg synes også han minder meget om Nikolaj. Selvfølgelig følger han Nikolaj, bakker ham op, og tager del i hans hverdag, og derfor ved han alt om ham, men jeg synes nu alligevel at ligeheden er for stor. Jesus er også ligeglad med at Nikolaj ikke tror på gud, selvom Mathias absolut ikke forstår at man kan tale med Jesus, og få beskyttelsen fra Jesus, hvis ikke man tror på gud. Nikolaj sætter lidt sine egne regler for hvordan Jesus skal se ud, og derfor tror jeg også mere at det er ham selv.
Jeg synes roman var god. I starten var den en smule tør, og meget underlig. Men pludselig kom den til et punkt hvor den bare var så fængende, at man ikke kunne lægge den fra sig igen. De små overskrifter og kapitler som kun varer en side, gør den meget overskuelig, og man har derfor altid liiiige tid til en side mere. Den sidste del af romanen blev læst meget hurtigt fra min side af!
Det jeg har undret mig mest over i romanen var slutningen. Jeg forstod ikke helt hvorfor Silje vælger at være sammen med Nikolaj, og hvorfor han omvendt vælger at være sammen med hende, og jeg forstod heller ikke hvad der skete med Marianne. Om hun gik da hun havde snakket med Nikolaj i badet, eller om hun valgte at blive ved ham? Det ved jeg stadigvæk ikke, men jeg tror jeg har fået svar på mit første spørgsmål.
Jeg tror Silje så hvor lykkelig Nikolaj var med Marianne, og hun havde bare brug for at ødelægge det for ham. Han ødelagde hendes liv med blot en handling, på meget kort tid. Hun har levet i frygt meget længe, og nu vil hun have hævn - ved at gøre ham ulykkelig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar