Slutningen..!

Langt hen ad vejen er "Mit venskab med Jesus Kristus" en god og sjov bog. Jeg fandt den pænt underholdende og den formåede at fange mig, så jeg ofte havde lyst til at læse videre. Dog er jeg temmelig skuffet over slutningen af romanen. Hele handlingen lægger op til at hovedpersonen Nikolaj bliver et nyt forandret, godt og positivt menneske, og at han vil finde lykken et sted derude. Efter Jesus-figuren dukker op i hvert fald. Man kan godt tolke slutningen, som om han er blevet lykkelig, men efter at han var utro mod Marianne og hun dør kort efter, må han da have en utrolig dårlig samvittighed, eftersom han måtte føle at han var direkte skyld i Mariannes død. Hendes død ændrer alt, fordi man regner jo med at Nikolajs lykke hænger sammen med hans forhold til de vigtigste personer i sit liv, inklusiv Marianne. Hans knude i maven kan umuligt være væk efter sådan en bommert, og derfor mener jeg at alt det der blev lagt op til igennem romanen, måske slet ikke finder sted, og jeg har en pludselig medlidenhed for Nikolaj, da han stadig må være helt nede i kulkælderen. Desuden er Jesus-karakter også væk, og han er der ikke til at hjælpe Nikolaj med at håndtere hans sorg over Marianne, som han grangiveligt burde have.

Jeg mener ikke romanen ender på en god måde, og er derfor en smule skuffet. Jeg ville have ønsket en konklusion på historien. Ellers god bog.

Knud Emil Rosenbæk

Knud Emil Rosenbæk