Den sidste sætning i Mit venskab med Jesus Kristus er "Jeg håber, at hun stadig er her". Man ved ikke om Marianne vælger Nikolai fra eller til. Lige pludselig kan Nikolai ikke høre Marianne, om hun så er gået eller bare sidder helt stille uden at vide, hvad hun skal gøre, det er der ingen der ved. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro. Hun kan være gået, fordi hun ikke kan klare, at Nikolai har været sammen med Silje. Men alligevel så kan hun godt være blevet. Hun ved jo alt hvad Nikolai ellers har lavet, og hun har tilgivet og accepteret ham for det, så hvorfor skulle hun ikke også tilgive ham for dette?
Ja, det er det store spørgsmål. Et eller andet sted håber jeg, hun kan tilgive Nikolai, og at hun bliver sammen med ham, for den måde han har forandret sig på er ikke til at se i gennem fingre på. Han er gået fra at være den sære dreng som ingen ville ses eller være sammen med, til at få rigtige venner og en kæreste, som elsker ham. Hvis Marianne forlader ham nu, vil han måske falde tilbage og blive voldelig igen og ikke tænke på hverken andre eller sig selv. Jeg tror, at Marianne er den eneste person der kan fastholde Nikolai i sine gode vaner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar