tirsdag den 14. februar 2012

Hvorfor inddrager romanen flere gange andre genrer end den klassiske romangenre?

Det er et af de spørgsmål, man stiller sig selv, når man læser ”Mit venskab med Jesus Kristus”. Det er ikke et af de spørgsmål, som man nødvendigvis får svar på, når man har læst romanen færdig. Nogen vil måske få svar på det, mens andre stadigvæk ikke får besvaret spørgsmålet.

Jeg tror, at Lars Husum har ladet romanen flere gange inddrage andre genrer end den klassiske romangenre for at gøre den mere realistisk. Det vil sige, når der f.eks. står; ”Pludselig sagde det, KLASK!” Så dannes der automatisk et billede i ens hoved samtidig med, at man forstiller sig, hvordan det vil lyde. Han prøver både at gøre den realistisk men samtidig også fiktivt, da Jesus spiller en meget central rolle i handlingen. Man kan sige, at Lars Husum vil have sine læsere til at gå frem og tilbage mellem den fiktive og den virkelige verden.

Romanen ”Mit venskab med Jesus Kristus” er den første roman, jeg har læst, som har blandet flere forskellige genrer. I starten syntes jeg, at det var lidt forvirrende, men senere hen i handlingen fandt jeg ud af, at det rent faktisk havde en god effekt. Det gjorde romanen også lidt anderledes end alle de andre romaner, jeg har læst.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar