Religion spiller en rolle i romanen, men det er ikke så meget religion som helhed men mere bare Jesus der spiller en afgørende rolle, især i sidste halvdel bogen. Nikolaj får hjælp af Jesus til at blive et bedre menneske og han møder, og bliver kærester med, Marianne som kommer fra Jehovas vidner. Godt nok er Marianne ikke glad for at være i Jehovas vidner, men det har stadig en stor betydning til forskel fra, hvis hun bare var en tilfældig pige uden nogen religiøs tilknytning. Jeg opfatter ikke Jesus figuren i sig selv særlig religiøs. Han er der for at hjælpe Nikolaj, men ikke som den Jesus vi høre om i bibelen. Han kunne lige så godt have været en hvilken som helst anden person, der ville hjælpe Nikolaj. Han får godt nok lidt guddommelige/overnaturlige træk fordi han for eksempel er enorm stærk. Han siger til Nikolaj hvad han skal gøre for at knuden (den dårlige samvittighed) i hans mave skal gå væk. De ting han siger til Nikolaj er jo ting man kunne have sagt sig selv. Han bliver nød til at opsøge de mennesker han har forvoldt skade og sørge for at de alle sammen kan komme videre i deres liv. Styrken til at kunne opsøge dem finder han i Jesus, Jesus hjælper ham til at finde modet til at gøre disse ting. Man skulle tro Nikolaj er blevet religiøs og troende efter hans første møde med Jesus, men dette er ikke tilfældet. Da Marianne og Mathias opsøger Nikolaj finder man ud af at han overhovedet ikke er religiøs. Han får hjælp af Jesus, men dette og at han er troende er overhovedet ikke det samme for ham. Han mener ikke de to ting behøver at hænge sammen, selvom de fleste vil mene at hvis man tror på Jesus så er man religiøs og kristen.
Jakob Rasmussen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar